Salg af terrassetræ
til private og virksomheder.

Priser Betaling Kontakt Brochure Udstilling Vareprøver Transport Tilbud
Træsorter Længder Tilbehør Lægning Oliering Vægbeklædning Håndlister Galleri
Patinering

Oliebehandling af terrassetræ



TERRASSEOLIE

DAMSON, Langtidsholdbar
2.25 liter430,-
5 liter920,-
10 liter1700,-

COLLSTROP
2.5 liter265,-
5 liter520,-
10 liter990,-

KØB ONLINE her

Det tager ikke lang tid at oliebehandle terrassen.
Brug evt. en god bred pensel, og træet viser igen sine flotte farver i løbet af få minutter.
Herunder vist med "klar" olie på en Jatoba-terrasse.

Jatoba terrasse der får olie(uden pigment/"natur") for første gang.



Cumaru terrasse.

Beskidte og støvede terrasser bør først rengøres omhyggeligt og evt. slibes inden oliering.

Terrassen kan med fordel afvaskes med højtryksrenser og afrenses med trærens/træfrisker.

Før oliebehandling skal træet være tørt, fri for snavs, vejret tørt og temperaturen helst over +15 grader.

Olien skal indeholde svampedræber/fungicid for at bremse overfladisk bakterievækst.

Olien påføres i tyndt lag med pensel eller fnugfri klud.
Optimal beskyttelse opnås ved at påstryge flere tynde lag og pudse grundigt af til slut.

Støv og andre snavspartikler sætter sig nemt i olien, hvilket ofte giver grobund for skimmelsvampe,
så eventuel overskydende olie tørres af med tør fnugfri klud efter ca 20 minutter.

Anvendte klude skal bortskaffes eller opbevares i spand med tætsluttende låg, idet de kan selvantænde.

Læs i øvrigt altid brugsanvisningen på produktet inden brug, og lav først prøvestrøg,
eks. på bagsiden af en planke, så undgås overraskelser.



Herunder eksempel på en regnvåd Jatoba terrasse der er blevet oliebehandlet.

Billedet er taget 1 uge efter oliebehandlingen og en times tid efter en regnbyge.
Regnen vil ikke kunne trænge ind i træet pga olien og træets hårdhed/densitet.
Træet har fået olie 3 gange og er hver gang blevet aftørret grundigt. Første gang der olieres vil træet optage
mest olie. De følgende behandlinger kan evt foretages med dages mellemrum eller så snart der viser sig tørre
og lyse pletter.
Olien tørres grundigt af efter 20 minutter. Jo mere der 'poleres' med kluden, des bedre lukkes overfladen.
De sorte pletter er skruehuller der er proppet til. I dette tilfælde med skibsfugemasse.


Herunder eksempler på effekten af oliebehandling (klar olie) på forskellige sorter af hårdttræ.

Ipé.


Limbali.

Cumaru.


Bangkirai.